Blistrup Skytte - og Gymnastikforening. 30. Kreds

Go to content

Main menu

Generalforsamling

i BSI Gymnastikafdeling den 23. februar 2011.



Formandsberetning ved Ilse Godtfredsen.

Gymnastikopvisning, søndag, den 28. marts 2010:
Det første arrangement efter generalforsamlingen sidste år var opvisningen, som blev en hyggelig eftermiddag i hallen både for de aktive og tilskuerne.
Der var opvisning af 8 hold ud af sæsonens 12 hold, og som vi plejer solgte vi amerikansk lotteri med rigtig mange sponsorpræmier, som jeg herved vil takke for deres velvilje til at bakke foreningen op.
Ved udmarchen blev uddelt 3 pokaler: 1 fighterpokal til børn, der gik til Rebecca Sichel fra Power Kids, 1 fighterpokal til voksne, som Henning Kjeldsen fra herreholdet fik, og Karin Andersens vandrepokal, som instruktør Karsten Madsen fik overrakt.
Derudover blev uddelt:
8 stk. 5 års mærker
4 stk. 10 års mærker
5 stk. 20 års mærker
2 stk. 25 års mærker og
1 stk. 30 års mærke.

Som dette vidner om har foreningen en meget trofast medlemsskare, når vi år efter år kan uddele mærker på helt op til 20, 25 og 30 års mærker.

Antal medlemmer:
Ved medlemsopgørelsen har vi 203 medlemmer, mod 245 i sidste sæson. Dette er en lille nedgang, som skyldes dels at løbeklubben ikke er så aktiv og organisere mere, at vi desværre ikke kunne finde instruktør til erstatning af Vibeke Munk, og forældre/barn holdet forsøgte vi med en tid, der åbenbart var for tidligt på eftermiddagen - så det har vi desværre måttet lukke.
Sæsonen 2010/11:
Ea flyttede sit Stepaerobic hold til om mandagen i hallen og supplerede det med nogle sumbatrin, hvilket er blevet en rigtig succes med mange nye på holdet. Da vi manglede instruktør til Power Kids slog Sandra til, og i denne sæson har hun haft 3 hold om ugen, nemlig Power Kids, Rytme-Springerne og Dansemyggene. Det er en stor udfordring, som Sandra har påtaget sig, men hun klarer det rigtigt godt med mange børn på de små årgange. Karin er god til at udfordre og hjælpe vore medlemmer, der har problemer med ryggen; der kommer stadig nye til. Medlemmerne er glade for Else og hendes motionsgymnastik og dette er tydeligt gensidig fra Elses side. Det er nok her vore mest trofaste medlemmer befinder sig, hvis det ikke lige skulle være på herreholdet, hvor Karsten også har sine stabile medlemmer, suppleret med et par nye hvert år. Som en ny instruktør i denne sæson fik vi Jane Mandrup ind igen, og hun overtog Puslingeholdet og Forældre/barn holdet. Puslingeholdet kører meget fint, men Forældre/barn holdet blev lukket pga. for få fremmødte, nok pga. tidspunktet. Lanas hjerte banker for cirkus, og dette giver hun i den grad videre til børnene på Cirkus og Akrobatik holdet. Der er dobbelt så mange på holdet som sidste år, og det har rigtigt fået fodfæste i vor forening. Hvis succesen bliver sådan ved, må holdet flyttes ned i hallen.
Kurser:
Ea har været på 2 inspirationskurser med sumba-fitness og salsastep, og derudover Aerobic Convention i DGI-byen. Else har været på pilates-kursus i Ramløse, og Karin har været på et inspirationskursus om ryggymnastik.

Køb af rekvisitter:
Der er ikke indkøbt nogen redskaber i denne sæson, kun nogle mindre rekvisitter i form af 15 små bolde til motionsdameholdet.

Hvert år er BSI repræsenteret ved konfirmationer i Blistrup Kirke med foreningens fane. En tak for hjælpen til dem, der har tid og lyst til dette.

I årets løb har vi holdt 3 bestyrelsesmøder og 2 instruktørmøder.

Desværre må vi konstatere, at finanskrisen også har påvirket os, idet vi ikke længere har mulighed for at søge penge til uddannelse fra Team Gribskov Idrætslegat, da det ikke eksisterer mere pga. manglende sponsorer.

Til sidst vil jeg takke bestyrelsen, instruktørerne og hjælpeinstruktørerne for et godt og konstruktivt samarbejde i året der er gået.

Back to content | Back to main menu